Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.
Skønne ragdoll killinger | 04 Aug 2019 |
Vores Tussah-kuld er nu 6 uger og hold da op, hvor er de skønne. De er nu i hele vores stue, hvor de tumler og leger med de store killinger. Mor Mylitta var lidt utryg ved at skulle styre dem på al den plads i starten, men hun har efter nogle dage affundet sig med, at killingerne er blevet mere selvstændige.
|
|
Velkommen til Tussah-kuldet | 20 Jun 2019 |
I dag har vores hunkat Mylitta fået 4 store ragdoll killinger med fødselsvægte mellem 100 og 129 g. Der er 3 drenge og 1 pige. Både mor og babyer har det godt. Far til kuldet er DK Tabirags Gluteus Maximus. Det er Max' første kuld, så vi er meget spændte på, hvordan de udvikler sig. Det ser indtil videre ud til, at han har givet noget af sin størrelse videre. Her kan du læse mere om Tussah-kuldet |
|
Rosemary Caramel bliver hos os | 09 Jun 2019 |
Vi har taget en svær beslutning, men nu er det ganske vist. Rosemary Caramel bliver her i katteriet som fremtidig avlhun. Vi har længe været i tvivl, da begge pigerne i Raw-kuldet er fine og hver deres stærke sider. Vi glæder os til at følge lillepigens udvikling. |
|
Nyt kuld på vej | 13 May 2019 |
Vi er glade for at kunne annoncere, at vi venter killinger mellem vores hunkat Mylitta og DK Tabirags smukke seal bicolour dreng Max. Killingerne forventes at komme til verden medio juni. Tak til Tabita Kehlet for lån af skønne Max.
|
|
Så kom vores S-kuld til verden | 27 Apr 2019 |
I går fik vores hunkat Anna 5 dejlige ragdoll killinger. Far til kuldet er vores hankat Mateo. Det er begges første kuld, så vi er så spændte på at se, hvad de har lavet til os. Anna klarede fødslen flot, og hun er en omsorgsfuld missemor, som klarer sin nye rolle rigtigt godt. Killingerne vejede mellem 73 g og 111 g ved fødslen, og de har alle fundet fidusen med mælkebaren og har taget på her til morgen. Vi er superglade. Du kan her læse mere om kuldet. |
« Forrige side | 36-40 af 384 | Næste side » |