Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Vi er så heldige at kende indtil flere kunstnere, som har lavet portrætter til os af nogle af vores katte. Dem vil vi gerne dele med jer. 

 

Mette Meyer

Mette Meyer var fra Norge og lavede bl.a. de smukkeste katteportrætter med udgangspunkt i fotos. Mette sov stille ind efter en langvarig kamp mod kræft i 2018, men hun nåede at lave flere portrætter til os, som længe har fungeret som vores topbannere på her på siden og på vores Facebookside. Vi synes stadig, at de er skønne og sætter stor pris på dem.

 

Frigg Wulff

Vi har lært Frigg og hendes familie at kende, da de kom her som interesserede killingekøbere. Frigg er meget dygtig til at tegne manga. Her kan du se nogle af de charmerende tegninger, hun har lavet af vores katte. Det fantastiske er, at hun er så god til at fange deres personlighed i sine tegninger. Her er det Nougat, Ippa, Nougat og Alix, Bombyx-kuldet, Alix og Nougat og til sidst Caspian, Daisy, én af Dupion-killingerne og Nougat. Du kan se flere af Friggs tegninger på www.frigg-fluff.deviantart.com .

Stine Spedsbjerg

Stine er kvinden bag webserierne StineStregen, Stine bliver klogere og Stricktly Stine, hvor hun med et satirisk og (k)ærligt glimt i øjet kaster et helt særligt blik på hverdagen, livet og de ting, der undrer hende. Hun har vundet Komiks.dk-prisen for bedst danske nettegneserie og været nomineret til Pingprisen 3 gange. Stine har i forbindelse med købet af DK Rags of Silk Genova Gino aka Coffee Cat lavet disse skønne tegninger. Du kan se flere af Stines værker på Strictlystine.com .