Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

DK Rags of Silks kuldnavne relaterer alle til silke, silkeproduktion o. lign. Til vores M2-kuld har vi valgt kuldnavnet Moiré. 

Moire eller moiré er betegnelse for silke med en særlig effekt, som fremstår som et skinnende bølgemønster. Moire fremstilles hovedsagelig i silke, men effekten kan også opnås i uld, bomuld og rayon. Bølgeeffekten på den ægte moiré, også kendt som "moiré antique" og "moiré anglaise er normalt skabt af en efterbehandlingsteknik kaldet kalandrering. Bølgeeffekten er her et rent fysisk fænomen. Stoffet foldes på midten på langs med forsiden indad, og med de to sømkanter mod hinanden. Stoffet køres gennem ribbede valser, som skaber vandmærkeeffekten. Valserne polerer overfladen og gør stoffet glattere og mere skinnende. Der bruges også høje temperaturer og tryk., og stoffet bliver ofte dampet, før det køres gennem valserne. Slutresultatet er en helt særlig glans, der er et resultat af lysstrålernes divergerende refleksion på materialet. Silke behandlet på denne måde kaldes nogle gange wateret silk.