Her kan du læse om, hvordan det går med ragdoll killingerne fra vores opdræt, når de er kommet til deres nye hjem, og hvordan killingekøberne oplever deres ragdoll killinger. Vi håber, fortællingerne vil give dig et indtryk af, hvordan det er, når en ragdoll kat flytter ind i familien.
Nyt fra DK Rags of Silk Genova Gino aka Kaffekatten | 29 Jul 2016, 20:22 |
Sikke en oplevelse det er at få en sund kat fra jeres katteri! Han er tryg, tigger ikke, han ælter ikke, og det har været nemt at lære ham, at man ikke hverken bider eller kradser i mennesker under leg. Aggressiv er han aldrig, så det har jeg ikke behøvet tage hånd om. Jeg havde læst, at ragdolls er glade for deres mennesker, men jeg tror, man skal opleve det for at vide det sådan rigtigt. Jeg bor i en lille bitte 1-værelses, men hvis jeg rejser mig og går på badeværelset mens katten sover, vågner han og kommer løbende med et udtryk som om, jeg var rejst bort for at finde lykken i Amerika uden min bedste ven. Hver morgen vågner jeg til lyden af, at han spinder lykkeligt i forventning om morgen-nus. Flere steder står der, at ragdolls elsker at lege fetch. Kaffen vil KUN med piberensere, men dem elsker han til gengæld også. Når han bliver passet, sover han om natten med det bedste af sine piberenserdyr. Tit vågner jeg ved, at han har puttet det i min hånd, mens jeg sov. Han elsker også at lege gemme, tittebøh og fange. Jeg aner ikke, hvordan han har fundet på de ting, men det er virkelig skægt. Heldigvis er han lige så glad for at nusse som at lege. Så kære Mette og Jesper, endnu engang tak for den sjoveste og mest kærlige kat, jeg nogensinde har oplevet. Tak for løbende gode råd og muligheden for at stille spørgsmål hele tiden. Jeg håber, jeg lever op til jeres tillid som kattemama - i hvert fald ser det ud til, at lille Kaffe stortrives her på Vesterbro. Kh Stine
|
|
Nyt fra DK Rags of Silk Eri Elvis aka Hugo | 04 Aug 2015, 20:27 |
Hej Mette og Jesper :) Lige en lille opdatering fra Vejle :) Hugo (eller Elvis) er faldet rigtigt godt til. Han er blevet nussemakker med vores hankat Vuk, som helt fra start syntes at han var noget så spændende. Den første dag, hvor Hugo havde underetagen for sig selv, sad Vuk ved døren og lyttede nysgerrigt :) Vores hunkat Formand Miav er også begyndt at acceptere ham. I starten syntes hun han var noget så ulækker, men nu kan hun for det meste sagtens gå hen og snuse til ham, uden at væse eller blive knotten :) De første to nætter var der herrehygge på sofaen, da Kristoffer sov hos Hugo, så han ikke skulle føle sig helt forladt. Så de delte hovedpude :) Hugo har været SÃ… dygtig og tillidsfuld igennem "flytningen," og vi er simpelthen så glade for ham! Vi skal nok sende jer billeder, når vi får taget nogen der er gode nok til at dele :) Mvh. Kristoffer og Lærke Tak til Kristoffer og Lærke for den søde hilsen. Det er så skønt at høre, at Elvis er faldet godt til og har fået nye kattevenner.
|
|
Nyt fra DK Rags of Silk Eri Elektra | 03 Aug 2015, 20:36 |
Kære Mette og Jesper, I går da jeg kom hjem gik der 10-12 minutter, så havde hun lige orienteret sig og var klar til at lege, at kæle og spinde. Mage til tryg killing, i har lavet! Rent jeres fortjeneste. Hun brokkede sig lidt på vejen hjem, men så glad ud. Tror bare hun var irriteret over ikke at kunne gå på opdagelse. Men alt er så fint med hende her. Hun har indtaget hele huset og leger overalt. Lidt fjernsyn får hun også set – og jeg tror hun skal ha briller :-).Jeres legetøjsgaver bliver ivrigt værdsat – også posen, som får en omgang ind imellem. Da jeg var ved at sende disse billeder til jer, sprang hun op på skrivebordet og lagde sig klar til at kontrollere, at kun de gode foto blev sendt. Det var efter hun havde spadseret hen over keyboardet og lavet en del ulykker. Det må vi lige arbejde lidt på. Bedste hilsner Helle og Tilde Tak til Helle for de sjove billeder af charmetrolden. Elektra er noget ganske særligt, så vi er glade for, at hun er faldet godt til i sit nye hjem.
|
|
DK Rags of Silk Bombyx Belleza | 02 Dec 2012, 20:01 |
Hej kære Mette & Jesper Alt i alt er vi bare helt vildt glade for Belleza (også kaldet: Bette Mus, Din Frækkert, Bette Skid, Smukke m.fl.), hun er helt vidunderlig og vi nyder hvert øjeblik med hende. Gry, Keld, Marcella og André
|
|
Nyt fra DK Rags of Silk Bombyx Bolero aka Terkel | 01 Dec 2012, 19:54 |
Hej Mette og Jesper Her er en lille update efter den første uge i Frederikshavn. Som i kan se, så har han fundet sig til rette. Han elsker at putte, hjælpe med opvasken, beskue hans territorie og lege. Allerede efter en uge har favorit drillepinden mistet alle sine fjer...:-) Men for at sige det kort - Vi elsker ham, han er det dejligste pelsbarn man kunne ønske sig. Mange hilsner Anita og Franck
|
« Forrige side | 6-10 af 12 | Næste side » |