Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

DK Rags of Silk Han Houdini 

 

Ragdoll dreng

Født 22. maj 2016

Rag n 03 (Mid high white)

 

3 år

5 måneder

Vi har fået denne skønne hilsen fra Houdini og hans nye familie. En stor tak til Jette og Sten, som vist har hjulpet Houdini lidt...

 

Jeg bor her i Resdal hos mine Forever Slaver og har lige fra dag 1 indtaget huset. Jeg fandt med det samme kattebakken, mad og vandskålen og om aftenen fandt jeg min faste soveplads mellem mine slavers hovedpuder. Jeg er tillidsfuld, sjov, fræk og nysgerrig og bestemt ikke bange for noget som helst. Jeg tager imod alle som kommer ind af døren med stor interesse. Jeg elsker at lege og det kræver ikke meget overtalelse før jeg starter ”den store musejagt”. Jeg er også helt på dupperne, når mor finder klikkeren frem, så jeg kan øve hende i at belønne mig. Køkkenskabet, køleskabet, tørretumbleren og ikke mindst skraldespanden er virkelig spændende ting, som jeg gerne vil undersøge nærmere. Tomme tasker og papkasser kan bruges til mange ting, og når jeg lige får lyst til noget nyt legetøj, snupper jeg lige en halv vissen blomst på mors orkide. Når jeg så har leget og undersøgt og leget lidt igen, kan jeg godt blive en lille bitte smule træt. Så er det dejligt at hygge, at nusse og faktisk også at blive friseret. Jeg elsker duften af menneskemad – specielt bøffer og bacon. Og jeg er ret pjattet med ost. Mine 2125 gr. Lyder måske ikke af så meget, men jeg er faktisk blevet stor siger mine slaver.

 

Hilsen fra Houdini

 

 

 

12 uger

 

 

11 uger

 

 

10 uger

I denne uge vejer Halifax 768 g.

 

 

8 uger

Halifax vejer i denne uge 652 g. Halifax er ikke bange for noget og nyder at have hele huset som legeplads. 

 

         

 

 

7 uger

Halifax vejer nu 556 g. 

 

 

6 uger

Halifax vejer i denne uge 564 g. Han spiser godt, men han brænder endnu mere krudt af. Han er den første til alting og er kuldets Houdini, der først fandt ud af at slippe ud af kravlegården. Han elsker at lege og er meget opsøgende over for os mennesker. 

 

 

5 uger

Halifax vejer 490 g. Han er en værre krudtugle, der er i gang med at lege alle sine vågne timer. Han er utroligt social og kravler rundt på os, så snart han kan se sit snit til det. Han er en lille charmetrold. 

 

4 uger

426 g

 

3 uger

Halifax vejer i denne uge 328 g og er kuldets basse. Man kan allerede nu fornemme, at han er en nysgerrig og outgoing lille fyr. 

 

 

2 uger

Halifax vejer nu 280 g og har fået øjne, som én af de første af kilingerne i kuldet. 

 

  

 

1 uge

Halifax er vores lille basse. Han vejer nu 210 g, og så lille som han er, er han utroligt tryg, når vi løfter ham op, hygger han sig i vores hænder.

 

 

Ved fødslen

Halifax er en ragdoll dreng, som havde den imponerende fødselsvægt på 118 g. Han blev født kl. 00.41 og allerede morgenen efter vejede han 132 g. Vi måtte lige veje ham en ekstra gang for at tro vores egne øjne.