Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Sunde, kælne og sociale ragdoll killinger

Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

 

 

Nyheder om vores ragdoll katte

To dejlige voksne ragdoll drenge søger nyt hjem sammen

Vores to dejlige drenge Mateo og Lakrids har givet os mange skønne killinger, og skal nu ikke længere indgå i vores avlsarbejde. Vi søger derfor efter det helt rigtige hjem, hvor de kan nyde tilværelsen som kælekatte. De er begge omkring 3 år og meget sociale. Vi søger hjem til dem sammen, da de er opvokset sammen og er meget glade for hinanden. 

Læs mere om drengene og det hjem, vi søger til dem under Voksne til omplacering.


Alle killinger har fundet gode hjem

Alle vores killinger fra Vanya-kuldet har nu fundet nye hjem. Nu holder vi en lille pause med killinger her hos DK Rags of Silk. 


Vi har ragdoll killinger til salg

Vi er nu klar til at finde gode familier til vores killinger fra Vanya kuldet. De er flytteklar medio februar. Killingerne er superskønne: tillidsfulde og nysgerrige og meget sociale. Når de hører vores stemmer, så kommer de løbende for at få opmærksomhed. Læs mere og se billeder af ragdoll killingerne.

 


Qaia og Theodora hos fotografen

Qaia og Theodora har været en tur forbi fotografen på udstillingen i Vamdrup den 16.-17. november 2019. Qaia og Theodora bor hos Jette, som har DK Resdallas Rags. Vi siger tak, fordi vi må få del i det flotte billeder. Se flere billeder på pigernes sider. 

 


De skønneste ragdoll babyer

Vores Uzbekistan kuld er blevet 3 uger. De trives og vokser støt og er nu kommet i kravlegår i stuen. De stolper rundt, men bliver bedre og bedre til at styre benene dag for dag.