Liva er en seal tortie bicolour ragdoll pige, som er født her i katteriet den 24. maj 2024. Liva har nu fået de kuld, vi ønsker at trække på hende, og hun skal derfor have et godt, blivende hjem som kælekat hos en sød familie. Liva er en meget smuk trefarvet ragdoll pige (brun/rød/hvid) med fantastisk mørkeblå øjenfarve. Hun har en meget lækker silkeagtig pels, der ikke er så lang, så den er meget nem at holde. Liva er en finurlig og sjov personlighed, som mange tortiekatte. Hun er utroligt nysgerrig og elsker at være med i alt, hvad vi laver, mens hun snakker løs med os. Hun er imødekommende over for gæster, elsker en god omgang leg med drillepinde og er en smule mere aktiv end gennemsnittet af vores ragdolls, så hun klatrer adræt op i kradsetræer og tager sig gerne en lur oven på vores skabe. Hun elsker opmærksomhed, så hygge på sofaen med nus er en anden yndlingsbeskæftigelse.
Liva er blevet steriliseret den 5. august 2026 og er flytteklar, så snart hendes killinger er flyttet hjemmefra her sidst i august.
Prisen for Liva er 3500 kr. Liva er naturligvis som alle vores avlskatte:
Når hun flytter, får hun som alle vores katte en mappe med alle papirer og pasningsvejledning samt en goodiebag med mad, snacks og legetøj.
Liva er vant til at være ren indekat, men vil sikkert finde det meget stimulerende at komme ud under sikre forhold i sele, voliére, indhegnet have eller lignende. Hun sælges ikke til fritløb.
Hvis du tænker, at du kan tilbyde Liva det helt rigtige hjem, så giv os et kald på tlf.50510535, så finder vi et tidspunkt, hvor du kan komme og møde hende her i Silkeborg.
Du kan se flere billeder af Liva fra killing til voksen her